Det vi har sammen

Svømmehallen i Vig genåbner - igen

Svømmehallen blev ellers genåbnet sidste år i august efter en brand tilbage i 2012. Men det viste sig, at den var utæt. Arkivfoto.

Kommunen har indgået et forlig med entreprenøren Aqua Wellness, så svømmehallen kan blive repareret.

Så er der godt nyt til borgerne i Vig.

Odsherred Kommune har nemlig indgået et forlig med entreprenøren Aqua Wellness, så svømmehallen kan blive repareret og atter være tilgængelig for offentligheden.

Svømmehallen blev ellers genåbnet sidste år i august efter en brand tilbage i 2012. Men det viste sig, at den var utæt. Vandet løb simpelthen ud.

Siden da har kommunen og entreprenøren skændes om regningen for reparationen. Med forliget er der udsigt til, at svømmehallen åbner for offentligheden i begyndelsen af september.

Har været meget igennem

Vig Hallen har været ramt af store problemer gennem en årrække. En brand i hallen i august 2012 hærgede stedet i sådan en grad, at bygningen helt nedbrændte. Branden opstod i en defekt strømførende ledning. 

Læs også Vig Svømmehal er utæt: Uvist hvornår den åbner igen

Hallen skulle herefter igennem en længerevarende genopbygning, og efter planen skulle hallen have stået klar til indvielse i slutningen af juni i år. Men det fik endnu en brand sat en stopper for.

I maj blev den nye hal nemlig ramt af en påsat brand, hvilket udsatte åbningen, som endelig blev gennemført 12. august. 

01:04

Gense indslaget fra den 19. maj 2017

Luk video

Tip os Har du et godt tip?