Svane skyld i færdselsuheld i Ringsted

Hverken svanen eller bilisterne kom noget til, da en svane onsdag aften var årsag til et trafikuheld i Ringsted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Klokken 17:37 onsdag aften var en svane ude og gå på Roskildevej i Ringsted.

Det skulle senere vise sig at blive en farlig tur, fordi svanen, som stod i nordgående kørebane, indirekte blev involveret i et færdselsuheld.

Førerne, som så svanen, holdt ind til siden og tændte for havariblinket for at advare andre bilister.

Men alligevel formåede en 64-årig kvinde fra Ringsted at køre mod nord og forbi de biler, som holdt stille i vejkanten. I den forbindelse ramte hun en bil, der kom kørende i modsatte retning – en 42-årig mand fra Slagelse.

- Ingen kom til noget til ved uheldet. Svanen kom heller ikke til skade. Der skete kun materielle skader, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.


Nyhedsoverblik