Svært for handicappede at komme på stranden - og det koster turismekroner

Små ændringer kunne gøre den danske natur og strandene mere tilgængelige, siger Danske Handicaporganisationer. Og det ville være en god forretning.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er alt for svært for handicappede og dårligt gående at komme ud i det danske sommerland. 

En ny undersøgelse fra Erhvervsministeriet viser, at hver tredje handicappede i Danmark bedømmer tilgængeligheden på strande og andre seværdigheder som ’dårlig’ eller ’meget dårlig’.

- Danmark halter bagud i forhold til landene omkring os med hensyn til at have tilgængelige tilbud, og det betyder, at ældre og folk med handicap har svært ved at få de gode ferieoplevelser i Danmark, siger Lars Midtiby, der er direktør i Danske Handicaporganisationer.

- Der er alt for få strande, hvor det er muligt at komme ned til vandet eller ud på badebroen. Man kan jo forestille sig hvordan det må være, hvis man er på familietur, og den ene skal stoppe 50 meter før og kigge på, mens de andre går helt ned til vandet, siger han.

Ifølge Danske Handicaporganisationer mangler der både gode adgangsforhold til strande og naturområder og let tilgængelig information om de få steder, hvor der faktisk er adgang.

Og det er dumt, når man for relativt få midler kunne gøre Danmark til et bedre ferieland, også for udenlandske handicappede, lyder det.

Tiltrækker udlændinge

- Der er masser af steder, hvor det ikke kræver det helt store, at man lige indretter sig lidt anderledes. Og der er også mange fra andre lande, der efterspørger sådan et tilbud, siger Lars Midtiby.

Han bliver bakket op af Dansk Erhverv, som ser økonomiske muligheder i at gøre Danmark mere tilgængeligt for handicappede. 

Handicap adgang
Læs også
Sundhedstilbud har dårlig adgang for handicappede
Handicap adgang
Læs også
Sundhedstilbud har dårlig adgang for handicappede

- Mennesker med et handicap og en fysisk funktionsnedsættelse er jo potentielle kunder. Og det er et marked, der er et potentiale i. Det er værd at satse på, fordi det giver en konkurrencefordel frem for andre lande, som vi er i skrap konkurrence med på turistområdet, siger Anna Fuglsang-Damgaard Sina, der er politisk konsulent i Dansk Erhverv.


Nyhedsoverblik