Det vi har sammen

Supersygehuset i Køge bliver nu sendt i udbud igen

Christian Wedell-Neergaard, regionsmedlem og formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud Foto: TV ØST

Tilbage i januar blev totalrådgiverne til det nye supersygehus i Køge fyret. Nu bliver byggeriet derfor sendt i udbud igen.

Det er en turbulent fødsel af det nye supersygehus i Køge.  

Tilbage i januar måtte totalrådgiverne til byggeriet fyres, da første etape af sygehusbyggeriet pludselig blev op mod 350 millioner kroner dyrere end aftalt.

Samtidig viser de endelige tegninger, at første etape fylder 23.000 kvadratmeter mere, end regionsrådet i Region Sjælland har bestilt.

Derfor er byggeriet nu sendt i udbud igen. Og til august skal regionen så vedtage, hvem der skal stå for byggeriet.

- Det betyder, at vi nu først og fremmest er et halvt år forsinket, siger Christian Wedell-Neergaard, regionsmedlem og formand for Udvalget for Sygehusenes behandlingstilbud, til TV ØST.

Fra rådgiver til entreprenør

Læs også Arkitektfirma bag Køge Supersygehus fyret

Udover en forsinkelse, så skifter de også fra totalrådgiver til totalentreprenør. Totalentreprenøren får altså et større ansvar for både styrelsen og udførelsen af byggeriet. 

- Det har den fordel, at vi nu kan arbejde med det på en helt anden måde, siger Christian Wedell-Neergaard.

Ifølge salgsfremstilingen skal byggeriet stå færdigt i 2024. 

- Men det bliver nødigt senere end 2022, lyder det fra Christian Wedell-Neergaard. 

Det var arkitektfirmaet C.F. Møller, som sammen med de to ingeniørfirmaer, Rambøll og Alectia, blev fyret som totalrådgivere på byggeriet af supersygehuset i Køge

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App