Sundhedsplatformen: Region Sjælland anklages for aftalt spil

​Det sjællandske hospitalsvæsen ændrede ifølge anklager spilleregler undervejs, da leverandøren vandt det omstridt it-projekt trods det dyreste bud.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Kritikken er regnet ned over it-projektet Sundhedsplatformen, der skulle sikre 2,5 millioner borgere bedre behandling og lette arbejdet for 44.000 hospitalsansatte i Østdanmark.

Nu viser det sig, at det sjællandske hospitalsvæsen ændrede spilleregler undervejs, da den amerikanske it-koncern Epic og det delvist Novo-ejede firma NNIT tilbage i 2013 vandt milliardordren.

Det skriver Politiken.

Selvom de to partnere ifølge avisen præsenterede et tilbud, der var over 200 millioner kroner dyrere i samlede omkostninger, blev de valgt som det økonomisk mest fordelagtige. Men undervejs blev spillereglerne ændret, så selve økonomien fik mindre betydning.

Det fik en af konkurrenterne til at klage over aftalt spil, viser en aktindsigt ifølge avisen. It-selskabet Cerner mente, at Epic og NNIT havde en uberettiget konkurrencefordel.

Klage: Lagde for lidt vægt på pris

Der blev klaget over, at regionerne havde lagt for lidt vægt på pris, og at Region Hovedstadens øverste it-direktør indtil 2011, Jan Kold, nu arbejdede for NNIT. 

09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Ny DF-formand for arbejdsmiljø vil i praktik på sygehusene
09279b20-d184-4644-aa54-2d742155b3d8.jpg
Læs også
Ny DF-formand for arbejdsmiljø vil i praktik på sygehusene

Svend Hartling, koncerndirektør i Region Hovedstaden og blandt de øverste ansvarlige for it-projektet, udtaler blandt andet til Politiken, at i løbet af udbudsprocessen bliver det klart, at funktionalitet og implementering er vigtigere end pris.

Læs hele historien her.


Nyhedsoverblik