Sundhedsminister: Brystkræftramte kvinder fra Ringsted Sygehus er blevet dobbeltsvigtet

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V). Foto: TV ØST

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) kritiserer Region Sjællands ledelse i sagen om de mangelfulde brystkræftundersøgelser.

De brystkræftramte kvinder, som er blevet mangelfuldt undersøgt på Radiologisk Afdeling på Ringsted Sygehus, er blevet dobbeltsvigtet. Først af sygehuset og sidenhen af den politiske ledelse i Region Sjælland.

Sådan lyder kritikken fra sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) i lørdagens udgave af Jyllands-Posten.

Det er en enormt grov sag

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

Hun mener ikke, at de politisk ansvarlige i Region Sjælland har taget sagen tilstrækkeligt alvorligt eller påtaget sig ansvaret.

- Jeg forstår godt, hvis de ni kvinder, der har fået konstateret brystkræft, føler sig svigtet af sundhedsvæsnet i Region Sjælland. Det er en enormt grov sag. Én ting er, at der på sygehuset er sket fejl og foretaget mangelfulde undersøgelser over en længere årrække, men noget andet er, at man i regionen efterfølgende vælger at dække over fejlene. Jeg undrer mig over, hvor den politiske ledelse i regionen er henne i denne sag, siger Ellen Trane Nørby til avisen.

Minister afviser at bære en del af ansvaret

Hun henviser blandt andet til, at Region Sjælland i sit genindkaldelsesbrev til de mere 735 mangelfuldt undersøgte kvinder ikke gjorde dem opmærksomme på, hvad der var grunden til, at de blev genindkaldt, og hvor vigtigt det er, at de bliver genundersøgt.

Det er et politisk svigt i forhold til den ledelsesopgave, man har i regionen

Ellen Trane Nørby (V), sundhedsminister

- I første omgang forsøger regionen at dække over de fejl, man har begået og sender et brev til kvinderne, der er faktuelt forkert og vildledende. Først da Styrelsen for Patientsikkerhed truer med at udstede et påbud, sender regionen ny information ud til kvinderne. Det er et politisk svigt i forhold til den ledelsesopgave, man har i regionen, og som jeg synes vidner om manglende politisk forståelse af alvorligheden i denne sag og manglende politisk vilje til at sætte patienterne først i vores sundhedsvæsen, udtaler sundhedsministeren til avisen.

Artiklen fortsætter under grafikken.

Selv afviser Ellen Trane Nørby over for avisen, at hun som sundhedsminister bærer en del af ansvaret for sagen fra Ringsted Sygehus, hvor de forkerte retningslinjer ifølge den ansvarlige overlæge blev indført, fordi afdelingen var presset på ressourcer.

Heino Knudsen: En dybt ulykkelig sag

Regionsrådsformand Heino Knudsen (S) afviser kritikken af manglende politisk ledelse, ligesom han afviser, at han som regionsrådsformand ikke tager sagen alvorligt nok.

Der er tale om en dybt ulykkelig sag

Heino Knudsen (S), regionsrådsformand i Region Sjælland

- Vi er meget tydelige i den politiske ledelse, og vores sygehusudvalgsformand har været ude at sige, at det ikke er godt nok, og at der er tale om en dybt ulykkelig sag, siger han til Jyllands-Posten og fortsætter:

- Jeg bruger al min energi hver dag på den her sag, så vi kan få rettet op på tingene og hjælpe de ramte kvinder og sikre, at det ikke sker igen. Vi tager det dybt alvorligt.

03:17

Flere tusind kvinders journaler skal gennemgås i sagen om mangelfulde brystundersøgelser på Ringsted Sygehus, fortæller Vagn Bach, sygehusdirektør for Næstved, Slagelse og Ringsted Sygehuse. Foto: TV ØST

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App