Studenterfest for gråhårede

Sådan så studenterne fra Vordingborg Gymnasium ud i 1967.

Og sådan ser studenterne fra 1967 ud 50 år senere.

1 af 2

I denne tid springer årets studenter ud over hele regionen. Men også nogle af dem, der fik huen for 50 år siden, holder fest.

Lørdag blev de unge dimittender fra Vordingborg Gymnasium fejret. Men i den store sportshal havde også en gruppe gråhårede personer med noget mere slidte studenterhuer taget plads.

Årgangen fra 1967 fejrede nemlig deres 50 års jubilæum. Næsten 30 af studenterne fra dengang var mødt op på gymnasiet på den festlige dag.

- Jeg tænker tilbage på dengang, hvor jeg selv var en ny student. Jeg tænkte, at der ikke var ret mange 50 års jubilarer som mig, de er jo døde. Men det er vi jo ikke, siger Kirsten Grathe.

Og det er sande ord, for de aldrende studenter satte i den grad gang i en god fest. Både under den officielle del på gymnasiet, men især da de efterfølgende mødtes hos en af eleverne fra klassen, som også i dag har bopæl i Vordingborg.

- Vi er jo vokset op med Beatles. Siden er der kommet rapmusik og meget andet. Det er nok ikke lige os. Men Rolling Stones er jo stadig i fuld gang, og de er endda ældre end os. Så jeg tror da nok, det bliver til en lille svingom i aften, lød det fra Lars Egelund.

Årgang 1967 regner med at mødes igen om ti år, når det er tid til at fejre 60 års jubilæum.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App