Strid om unik natur ender i borgmester-opgør i dag

Venstre i Stevns Kommune vil i dag forsøge at vælte partiets egen, siddende borgmester efter et opgør om fredning ved Stevns Klint.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Skal borgmester Mogens Haugaard Nielsen (V) fortsat være Venstres bud på en borgmester i Stevns Kommune efter kommunalvalget i 2017?

Eller skal det i stedet være Martin Steen Andersen, der skal stå i spidsen for partiet til valget?

Det skal medlemmerne af Venstre i Stevns Kommune tirsdag tage stilling til, når flere års kamp i partiet og kommunalbestyrelsen kulminerer i kampvalg om posten som borgmesterkandidat.

Læs også: Viceborgmester: Demokratiet virker ikke i Stevns Kommune

Bestyrelsen i Venstre har tabt tilliden til deres egen borgmester, og de anbefaler derfor medlemmerne at stemme på modkandidaten.

Verdensarv skabte uenighed

Det er en strid om fredningen af et bælte langs Stevns Klint, der har skabt striden i Venstre.

Partiet er nemlig for, klinten som led i at være blevet FN-anerkendt verdensarv skulle fredes i højere grad end i dag. Det skulle ske ved, at der ikke må dyrkes på markerne 25 meter fra klinten.

Læs også: Forsoningsmøde i Venstre efter tumult i fredningssag

Pludselig skiftede borgmesteren dog holdning i spørgsmålet – og det udløste stor utilfredshed og meget dårlig stemning i byrådsgruppen, hvor to af Venstres udvalgsformand i dag er ude af gruppen. 


Nyhedsoverblik