Strejke eller ej? Portører til afgørende møde mandag morgen

Med det nye forslag vil regionerne lette presset i psykiatrien på hospitalerne med 100 ekstra pladser. Samtidig vil man oprette mindst lige så mange pladser på en ny type bosteder til farlige patienter. Foto: TV ØST

Portørstrejken kan fortsætte denne uge, hvis portørerne på et tidligt møde beslutter sig for det.

Klokken syv mandag morgen sætter portører i Region Sjælland sig til fagligt møde, hvor det skal diskuteres, hvad der skal ske.

I sidste uger strejkede portørerne torsdag og fredag, og selvom de gik tilbage på arbejde weekenden over, kan strejken nu igen blusse op.

Blandt andet på Nykøbing F. Sygehus er der fagligt møde, som TV ØST naturligvis følger op på.

Striden ligger fortsat i, at portørerne ikke vil tvinges til at blive 'tvangsuddannet' til såkaldte serviceassistenter. Onsdag den 7. juni modtog 20 portører samt én redgøringsmedarbejder et varslingsbrev, hvori de kunne læse, at de ville blive fyret, hvis de ikke gik med på Region Sjællands plan.

Dagen efter begyndte en portørstrejke på flere af regionens sygehuse, og fredag spredte strejken sig også til Region Hovedstaden, hvor portører på flere hospitaler nedlagde arbejdet i sympati med kollegerne i nabo-regionen.

Du kan læse mere om sagen her på siden og i TV ØST nyhedsprogrammer.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App