Strandgænger finder menneskekæbe

Det var på halvøen Tuse Næs på Bognæs Strand at en borger torsdag fandt en menneskekæbe der sandsynligvis stammer fra vikingetiden. Foto: Google Maps

En årvågen borger fandt torsdag formiddag en menneskekæbe på Bognæs Strand ved Holbæk. Kæben menes at være fra vikingetiden.

Det var et noget usædvanligt fund, en borger gjorde på Tornehagen ved Bognæs Strand ved Holbæk torsdag formiddag.

Fundet var en knogle, der umiskendeligt lignede en menneskekæbe, og derfor valgte borgeren at henvende sig til politiet.

Herfra gik opklaringsarbejdet i gang omkring, hvor kæben kunne stamme fra.

Både en dyrlæge og en tandlæge vurderede knoglen. Det var tandlægens vurdering, at der var tale om en gammel kæbeknogle med sporadiske tandrester i. 

Den teori passede rigtig godt med findestedet. Der befinder sig nemlig både en bautasten og en informationstavle om, at der på stedet var en vikingegravplads. 

Politiet valgte herefter ikke at foretage sig yderligere i sagen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App