Stramning af regler: Ældre uden netbank bøvler med at betale regninger på posthuse

Man kan ikke længere betale regninger på op til 50.000 kroner i landets postbutikker. Det er ganske forfærdeligt, sige Ole Paulsen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Regninger der bliver betalt kontant på posthuset er siden den 1. januar bliver lidt mere besværlige at betale. Det har blandt andet Bente Paulsen og hendes søn Ole Paulsen fra Faxeladeplads oplevet.

For et par uger siden ville de betale en olieregning på 8.200 kroner i deres lokale postbutik. Her blev de dog afvist, da beløbet var over 7.400 kroner, og de ville betale regningen kontant. Her skal man nemlig være kunde hos Dansk Bank, for at det er muligt.

- Jeg synes, det er ganske forfærdeligt, for der rigtig mange ældre mennesker, som betaler kontant. Det er ikke alle, som har det elektroniske system til at betale, sige Ole Paulsen.

Langt til banken

quote Det er ganske forfærdeligt, for der rigtig mange ældre mennesker, som betaler kontant. Det er ikke alle, som har det elektroniske system til at betale

Ole Paulsen, Faxeladeplads

Hos Ældresagens lokalafdeling i Faxe-Rønnede forstår man godt, at hvis ikke man kan betale sine store regninger på posthuset, at det skabe lidt udfordringer for nogen, da det ikke er alle ældre, der har netbank og betalingskort.

- Hvis de har lidt kontanter, de gerne vil af med, så skal de altså køre til deres egen bank, hvis ikke de er med i netbank. For os her fra distrektet, både Karise, Faxe Ladeplads, Faxe og Rønnede, så skal man jo køre til Haslev eller Næstved for at betale , siger formand for Ældresagen i Faxe-Rønnede Hennis Christiansen.

Lov om hvidvask

Hos PostNord er det Danske Bank der har filialerne, hvilket betyder, at man blot følger Danske Banks regler. Den 1. januar strammede banken så reglerne, hvilket er årsagen til, at man ikke længere kan betale regninger kontant på over 7400 kroner i postbutikkerne.

Danske Bank følger dog blot loven om hvidvaskning, der er vedtaget af EU og Folketinget. Her har de nemlig fastsat en beløbsgrænse på 1000 euro - eller hvad der svarer til 7400 kroner - for kontante pengeoverførelser, hvis ikke man er kunde af danske Bank. Her har banken nemlig bedre mulighed for at se legitimation på deres kunder. 

071217AG_post.jpg
Læs også
Partier lover post og pakker til alle dele af landet
071217AG_post.jpg
Læs også
Partier lover post og pakker til alle dele af landet

Hos PostNord erkender man, at man ikke længere kan betale regninger på samme måde som før, men henviser til reglerne hos Danske Bank.

- Vi har en aftale om, at vi driver nogle filialer for Danske Bank, og den aftale er vi meget tilfredse med. Vi retter jo ind efter de retningslinjer som Danske Bank nu engang har i forhold til det her, og hvad der måtte komme af lovgivning, som banken skal sikre bliver udført korrekt ude på vores posthuse, siger Troels Tolstrup Jensen, der er chef for posthusene i PostNord.

Man kan stadig betale sine regninger posthuset, så længe man betaler med betalingskort. 


Nyhedsoverblik