Stort prestigebyggeri skal skabe lokalt jobboom

01:01

Byggeriet af en ny Storstrømsbro ventes at skabe flere mange arbejdspladser og rykke landsdelen tættere på hovedstaden.

Næste år går byggeriet af en ny Storstrømsbro mellem Sjælland og Falster i gang.

Broen bliver Danmarks tredjestørste efter Storebælts- og Øresundsbroen, og den ventes bringe et utal af lokale arbejdspladser med sig.

Broen vil være med til at rykke Falster tættere på hovedstaden, og så bliver det mere interessant at pendle mellem de to steder

Niels Gottlieb, projektchef hos Vejdirektoratet

Vejdirektoratet regner med, at prestigebyggeriet vil kræve knap 2.000 årsværk, skriver Fagbladet 3F.

Udsigten til det lokale jobboom glæder Jørgen Erik Kozak Nielsen, formand for 3F Lolland. 

- Når vi kan se frem til, at hundredvis af mennesker får arbejde på byggeriet, er det klart, at det vil få en enorm betydning for Lolland-Falster, siger han til fagbladet.

Binder øerne sammen med resten af landet

Sammen med den kommende Femern Bælt-tunnel og en række nye motorveje og jernbaneforbindelser vil brobyggeriet nemlig binde Lolland og Falster bedre sammen med Tyskland mod syd og København mod nord.

Læs også Kom med rundt om den nye Storstrømsbro

Det forklarer Niels Gottlieb, der som projektchef hos Vejdirektoratet har det overordnede ansvar for anlægsfasen af broen.

- Broen vil være med til at rykke Falster tættere på hovedstaden, og så bliver det mere interessant at pendle mellem de to steder. Så kan du bedre være bosat og betale skat i Nykøbing og arbejde i Hovedstadsområdet, siger han. 

Broen vil koste i omegnen af fire milliarder kroner, og i oktober melder Vejdirektoratet ud, hvem der har vundet udbuddet om at bygge den.

Læs også Virksomheder kæmper om at bygge 3. største bro i Danmark: Sådan kommer den til at se ud

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App