Stort naturområde genåbner efter hård tørke

Naturområdet Knudshoved Odde er genåbnet efter at have været lukket i den hårde tørke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er gode nyheder til naturinteresserede, der ønsker at nyde området Knudshoved Odde ved Vordingborg.

For området er åbnet igen, efter det har været afspærret siden starten af august. Det oplyser ejeren af Rosenfeldt Gods og arealerne på Knudshoved Odde til TV ØST.

- Der er stadigvæk meget tørt, men jeg skønner, at det går an, siger Peter Oxholm Tillisch til TV ØST.

quote Der er stadig meget tørt. Især det høje græs er meget tørt

Peter Oxholm Tillisch, ejer af arealerne på Knudshoved Odde

Området var spærret af for besøgende på grund af alvorlig brandfare som følge af tørken. Den seneste uges regn har gjort området mere fugtigt, men naturen lider stadig under tørken, forklarer Peter Oxholm Tillisch.

- Der er stadig meget tørt. Især det høje græs er meget tørt, siger han og uddyber:

- Dyrene har klaret den. Min vurdering er, at der har været vand nok, men de har måtte gå efter det, siger Peter Oxholm Tillisch.

Er ikke bekymret

Der er dog nogle arter, som man er bekymrede for efter tørken. 

- Klokkefrøen er man bekymret for efter tørken, for mange vandhuller er tørret ud. Det betyder, at haletudserne, hvis de ikke er store nok til at klare sig på land, så dør de. Men det er først noget, vi kan se til næste år. Derudover er de meget sårbare overfor hejrer, fordi de ikke kan gemme sig i vandhullerne, forklarer Peter Oxholm Tillisch.

Men som besøgende skal man dog ikke være bekymret for naturområdets tilstand efter tørken, mener han.

Knudshoved odde
Læs også
Tørken afspærrer yndet udflugtsmål: - Græsset er tørt som halm
Knudshoved odde
Læs også
Tørken afspærrer yndet udflugtsmål: - Græsset er tørt som halm

- Man skal huske, at naturen har prøvet det her før. Det er jo bare os, der er i chok over det. Men naturen er jo mere eller mindre indrettet til det, siger han.

- Der vil være nogle plantearter der dør, men så er der andre, der vokser op. Darwins teori siger jo, at det stærkeste overlever, og det er også sådan det er i denne her situation, tror jeg. Jeg er ikke bekymret. Det skal nok komme op igen, lyder det.

De besøgende kan igen nyde dyre- og plantelivet i området, og Peter Oxholm Tillisch lover, at man bortset fra tør vegetation, ikke vil mærke den store forskel efter tørken.

- Det er kun, hvis man er biolog, at man vil lægge mærke til, hvad der er sket af ændringer efter tørken, siger han. 


Nyhedsoverblik