Stort handelsskib grundstødt: Russisk kaptajn og styrmand sigtet for spritsejlads

En 80 meter lang coaster gik lørdag på grund ud for Gisselørespidsen Foto: Jens Nielsen TV-Kalundborg

​Et 80 meter langt handelsskib stødte lørdag på grund i Kalundborg Havn. Nu er både kaptajn og styrmand sigtet for overtrædelse af søloven

Et 80 meter langt handelsskib gik lørdag aften på grund i Kalundborg Havn. Skibet, Norvik, påsejlede fjorden ved Gisseløre.

Søværnet vurderede lørdag, at både kaptajnen, der er fra Rusland, og styrmanden virkede spirituspåvirket, og derfor blev der foretaget blodprøver af kaptajnen.

- Der er blevet taget blodprøver af både kaptajn og styrmand, nu afventer vi bare svar, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

Politiet kom ud til skibet med assistance fra Marinehjemmeværnet og en læge udtog en blodprøverne. De blev begge løsladt senere på aftenen, men de risikerer en stor bøde, hvis de ender med at blive dømt.

- Der er mere flydende grænser i forhold til at sejle, når man har drukket alkohol. En tommelfingerregel er en promillegrænse på en promille, fortæller Carsten Andersen. 

Læs også 80 meter langt handelsskib grundstødt ved Kalundborg Havn

- Når der ikke er sket nogen ulykke, så betegner man det som spirituskørsel. Men når der er tale om et handelsskib, så bliver det nok ikke en helt lille bøde, hvis de bliver dømt, tilføjer han.

Handelsskibet er ejet af Balticshipping, som ligger i Hundested. Skibet kom efterfølgende fri og blev sejlet til Kalundborg Havn.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App