Storstrømsbroen: Italienske brobyggere i nye pengeproblemer

Et af de italienske selskaber, der skal bygge den nye Storstrømsbro, er i alvorlige økonomiske problemer.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et af de italienske firmaer, der skal bygge Storstrømsbroen i Danmark, er nu så hårdt ramt af økonomiske problemer, at de er standset med at betale deres regninger på et stort milliardbyggeri i Oslo. Det skriver Fagbladet 3F.

Flere underentreprenører hos firmaet Condotte har ikke fået løn siden nytår, og det betyder, at arbejdet på Follobane-projektet endnu engang er gået i stå flere steder. Det oplyser det norske banevæsen, Bane NOR. Samtidig oplyser Bane NOR, at dele af byggeriet er indstillet på grund af den manglende betaling.

Det er anden gang på bare et halvt år, at italienske Condotte må se sit norske prestigeprojekt standse op, fordi firmaet ikke kan betale regningerne på det norske byggeprojekt, som ellers har en værdi af 3,3 milliarder norske kroner. I forvejen er Condotte truet af konkurs, og firmaet bad i starten af januar om såkaldt konkursbeskyttelse hos retten i Rom.

Truslen om konkurs mod Condotte er så alvorlig, at transportminister Ole Birk Olesen (LA) i sidste uge valgte at udskyde underskriften på kontrakten om Storstrømsbroen med tre italienske entreprenører for anden gang. Det understreges dog, at Danmark ikke kan ende i samme klemme som Norge på grund af den måde, som kontrakten med konsordiet er skeuet sammen på.

 


Nyhedsoverblik