Storebæltsbroen sender hjælp til Nepal

Sund og Bælt har netop sendt deres tredje container med IT-udstyr afsted til Dhulikhel Hospital i Nepal.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I maj sidste år havde TV ØST et indslag og en artikel om Sund og Bælt, der gjorde klar til at sende en container med IT-udstyr afsted til Dhulikhel Hospital i Nepal. Nu er det igen blevet tid til at skifte elektronikken ud ved Storebæltsbroen i Korsør.

- Efter 3-4 år skal udstyret være hurtigere og større, og så kan hospitalet i Nepal få det i stedet for, at vi skal smide det ud, siger Michael Henningsen. 

Han fortæller, at alt det aflagte udstyr er blevet reinstalleret og tjekket igennem, så det fungerer, når det bliver sendt afsted.  

- Hospitalet i Nepal kan pludselig få glæde af elektroniske patientjournaler og computere på uddannelsesinstitutionen. Så ved vi, det bliver brugt, og så kan de bruge pengene på patienterne og på medicin i stedet, siger IT-specialist hos Sund og Bælt, Michael Henningsen.

Donationen

I denne omgang blev der sendt masser computere, almindelige stationære computere, bærbare, skærme, servere, printere, netværksudstyr og lignende IT-udstyr til hospitalet.

Og her i tredje omgang har Region Sjælland og Nykøbing Falster Sygehus også været med til at fylde containeren med respiratorer og medicinpumper.

Samarbejdsaftalen

I 2013 indledte Sund og Bælt en samarbejdsaftale med NepaliMed om at donere udstyr til de fattigste i Nepal. I stedet for selv at smide udstyret ud, havde man et ønske om at hjælpe Dhulikhel Hospital i Nepal med at komme frem i udviklingen, så de ikke skulle tænke på selv at anskaffe nyt IT-udstyr.

- Udover at donere udstyr, så har jeg været dernede to gange for at hjælpe hospitalet med at sætte udstyret op. De ved nemlig ikke, hvordan man gør, siger Michael Henningsen.


Nyhedsoverblik