Storebæltsbroen er igen åben mod Fyn

Fredag eftermiddag blev der lukket for al trafik i vestgående retning på grund af en ulykke ved Nyborg, som skabte massive kødannelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lille times tid måtte bilister på vej mod Fyn væbne sig godt med tålmodighed fredag eftermiddag, da politiet valgte at lukke det vestgående spor på Storebæltsbroen.

En trafikulykke ved Nyborg skabte nemlig så massive kødannelser på de fynske motorveje at det også påvirkede trafikken på Storebæltsbroen. 

Trafikken glider dog igen og den vestgående retning er åben.

Ifølge trafikvagt Kristian Andreassen kan der muligvis være chance for lidt kødannelse mod Fyn, men ikke noget, personalet ikke er forberedt på.

- Det løser vi selvfølgelig, så folk kan komme hjem til weekenden, lyder det fra trafikvagten.  


Nyhedsoverblik