Storebæltsbroen atter åben efter ulykke

Foto: TV ØST

Storebæltsbroen blev søndag eftermiddag lukket i vestgående retning efter et trafikuheld. Der meldes om flere kvæstede.

Storebæltsbroen blev søndag eftermiddag lukket i vestgående retning efter et trafikuheld. 

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Det skete efter en lastbil og en bil er stødt sammen på højbroen.

- Der er tre kvæstede, der lige nu behandles på højbroen. Jeg kender ikke deres præcise tilstand, men det skulle ikke være alvorligt, siger vagtchef Stefan Jensen til TV ØST.

Trafikken kunne efter en halv times tid genåbnes i ét spor forbi ulykken, og det var først omkring klokken 17.30, at der blev åbnet helt op for trafikken i vestlig retning igen. 

Der var dog stadig en del køkørsel efter ulykken, men klokken 19 gled trafikken som normalt, lyder det fra Sund & Bælt.

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App