Storebæltsbroen genåbnet efter brand

Sådan så der ud ved Storebæltsbroen tirsdag formiddag. Foto: Bue Bukh

Storebæltsforbindelsen er genåbnet efter knapt halvandens times lukning ovenpå en lastbil-brand natten til tirsdag.

Trafikken kan atter flyde frit over Storebæltsbroen.

Det sker efter knap halvanden times afbrydelse af trafikken over broen fra klokken 09.00 tirsdag formiddag. Broen blev lukket, da der skulle ryddes op efter en voldsom brand i en lastbil på højbroen natten til tirsdag.

Læs også Oprydning efter brand lukker Storebæltsbroen igen

Lukningen udløste mere end seks kilometer kø foran betalingsanlægget ved Storebælt, men var nødvendig, da den udbrændte lastbil skulle fjernes fra broen.

En del af lastbilens last er i morgentimerne blevet flyttet væk til en anden lastbil, men den sidste del af oprydningen krævede, at broen blev lukket.

Ingen kom noget til i nattens brand, der ramte en lastbil, der transporterede vin. 

Læs også Voldsom lastbilbrand lukker Storebælt

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App