Det vi har sammen

Blæsten driller trafikken på broerne

Der er risiko for, at Storebæltsbroen må lukke på grund af kraftig vind. Foto: Morten Bøgh

Storebæltsbroen fraråder trafikanter i vindfølsomme køretøjer at passere broen. Farøbroen kæmper også mod vinden.

Selvom påsken for mange er tiden, hvor campingvognen findes frem og køres ud i sommerlandet – så er det en god ide at vente en smule, hvis planen var at få den på plads tirsdag morgen.

Storebæltsbroen advarer nemlig om kraftig blæst – og fraråder direkte de vindfølsomme køretøjer at passere.

Det oplyser Sund og Bælt på Twitter.

Det blæser op til 12 meter i sekundet på tværs af broen, viser DMIs trafikmelding.

Restriktionerne på Storebælt ventes ophævet omkring klokken 09.00.

På Farøbroen skal bilister i vindfølsomme køretøjer køre forsigtigt. Her gælder advarslen helt indtil tirsdag aften.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App