Storbrand på Stevns: Stedet bevogtes natten over

Branden i virksomheden Azelis på Stevns, der startede tirsdag morgen blev slukket tirsdag aften. Nu bliver stedet bevogtet natten over.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Den voldsomme brand i virksomheden Azelis Denmark Smoke Ingredients A/S på Skørpingevej ved Rødvig, som har varet det meste af dagen, blev slukket sidst på eftermiddagen tirsdag.

Derfor er der igen farbart på Skørpingevej, som var afspærret det meste af eftermiddagen på grund af røg.

Tirsdag aften er brandfolk stadig til stede som sikkerhed. Desuden bliver bygningen bevogtet.

Brand på Stevns
Læs også
Voldsom brand på Stevns: Virksomhed brænder helt ned
Brand på Stevns
Læs også
Voldsom brand på Stevns: Virksomhed brænder helt ned

- Hjemmeværnet er sat herud til at sørge for afspærringen og at der ikke er nogen, der får adgang til bygningerne.  Desuden har jeg sat to mand herude til at lave det, man kalder efterslukning, hvis der skulle ligge en enkelt lille lomme eller noget, siger indsatsleder Gert Moldt.

Onsdag kommer politiets teknikere, og de skal forsøge at finde en årsag til branden.

- Teknikerne går i gang i morgen (onsdag red.), og så finder de forhåbentlig et svar på brandårsagen, siger Henrik Olesen, vagtchef hos Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST tirsdag aften.

Blussede op igen

Det var tirsdag morgen kort før klokken otte, at brandvæsnet fik første melding. Men ilden blussede op igen senere.

- Vi får en melding i morges klokken 7.49 omkring en eksplosion der er sket herude. Og da vi kommer ud, viser det sig, der har været en eksplosion i bygningen formentlig på grund af nogle dampe, fortæller indsatsleder Gert Moldt fra Østsjællands Beredskab.

- Klokken 10.41 får vi så en alarm om bygningsbrand i en industribygning og overtændt tag, og der kommer vi ud, og der er der så voldsom bygningsbrand herude, fortæller indsatslederen.

Mandskab blev tilkaldt fra Lellinge og Hårlev for at slukke branden. Man valgte at lave en kontrolleret nedbrænding, hvor man lod bygningen brænde helt ned. 

Opfordrede til at spare på vandet

Der var ingen fare for, at nogen personer ville komme tilskade, ifølge indsatslederen. Derimod afstedkom branden, at man var nødt til at tage forholdsregler omkring kloakkerne i området.

For at skåne kloakkerne opfordrede Stevns Kommune i en kortere periode tirsdag eftermiddag borgere i særlige områder i nærheden af branden til at spare på vandet ved at undgå bade og toiletbesøg. Desuden blev miljøvagten tilkaldt.

- Vi har noget slukningsvand derinde, og da det er forurenet slukningsvand, som render ud i kloakken på grund af afløbene inde i bygningen, tilkalder vi miljøvagten herud til, som så kan være med til at afproppe herude ved, og vi har en slamsuger til at suge det op, så det ikke ryger videre ned i de rensningsanlæg og opsamlingsanlæg, som forsyningen har, fortæller indsatslederen.

Stevns Kommune
Læs også
Efter storbrand: Kommune ophæver opfordring til at spare på vandet
Stevns Kommune
Læs også
Efter storbrand: Kommune ophæver opfordring til at spare på vandet

 


Nyhedsoverblik