Det vi har sammen

Stor trafikkontrol ved Storebælt: 325 blev blitzet i farten

I alt passerede 5.375 bilister kontrollen fredag mellem klokken 06.01 og klokken 12.01. Foto: Storebælt

En fartkontrol ved ved Storebæltsbroen afslørede, at flere hundrede bilister kørte alt for hurtigt frem mod broen.

Der blev trådt lidt for hårdt på speederen, da betjente fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fredag foretog en hastighedskontrol ved Storebælt på Vestmotorvejen

For frem mod betalingsanlægget, hvor man må køre 110 kilometer i timen, blev hele 325 bilister blitzet i at køre alt for hurtigt.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Hurtigste bilist kørte 166 kilometer i timen på stedet og kan nu se frem til en klip i kørekortet. Derudover indkasserer ni andre bilister også et klip i kørekortet. 

I alt passerede 5.375 bilister kontrollen fredag mellem klokken 06.01 og klokken 12.01. 

Læs også Politi: Vi vil kontrollere mere på motorvejene

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App