Stor redningsaktion i Storebælt i nat: Fiskerskib reddet

Foto: TV ØST

En større aktion på Storebælt endte i nat lykkeligt, da en fiskerbåd blev transporteret i land i Korsør i god behold.

Ingen kom noget til, og det hele endte lykkeligt.

Sådan kan nattens store redningsaktion på Storebælt fortælles kort.

Aktionen blev indledt, da en fiskerbåd tirsdag aften i farvandet nord for Langeland begyndte at tage vand ind i maskinrummet.

Da der var fare for, at båden sank, blev der sat gang i en større redningsaktion, oplyser forsvaret.

Inspektionsfartøjet Havternen, hjemmeværnsfartøjet Baunen og patruljefartøjet Rota indgik foruden helikopteren i redningsaktionen.

Heldigvis blev skibet i god behold bragt i havn i Korsør i nat, oplyser Forsvaret til TV ØST. 

Det var i farvandet nord for Langeland, at redningsaktionen fandt sted. Foto: Open Street Map © OpenStreetMap contributors

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App