Stor politiaktion nær Holbæk: Kampklædt politi anholder mand

Her ses en del af de mange politibiler, der var til stede, da kampklædt politi søndag var indsat i Udby på Tuse næs ved Holbæk. Foto: Michael Johannessen

Sådan så der ud på stedet, da en mand blev anholdt under en anholdelsesaktion søndag eftermiddag. Foto: Carsten Skov Møller

1 af 2

Kampklædt politi omringede søndag eftermiddag et hus i Udby på Tuse Næs ved Holbæk. Samtidig stod to ambulancer standby.

En mand er blevet anholdt under en anholdelsesaktion i landsbyen Udby på Tuse Næs ved Holbæk.

Det bekræfter Midt- og Vestsjællands Politi overfor TV ØST.

Flere borgere har fortalt TV ØST, hvordan kampklædt politi søndag eftermiddag omringede et hus på Tuse Næs, mens der samtidig var to ambulancer, der stod standby i området.

Trods anholdelsen er politiet i skrivende stund stadig massivt tilstede i byen.

Politi er ordknappe

Politiet ønsker på nuværende tidspunkt ikke at fortælle hvorfor manden skulle anholdes.

- Vi har nogle konkrete grunde til at foretage anholdelsen på den måde, som vi har gjort det. Men jeg kan ikke sige mere om sagen på nuværende tidspunkt, siger vagtchefen hos politiet til TV ØST.

Han oplyser dog til TV ØST, at der ikke er tale om en psykiatrisk sag. Ifølge borgere i byen er der angiveligt tale om konkrete trusler, som politiet har reageret på.

Ud over ambulancer er flere politibiler – herunder også en indsatsledervogn – set i byen.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App