Kampklædte betjente og hunde ransager adresse i Benløse

Kampklædte betjente rykkede torsdag ud til en adresse i Benløse. En 25-årig mand er anholdt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bevæbnende og maskerede betjente rykkede torsdag formiddag i en større politiaktion ud til en adresse i Benløse, hvor en adresse blev ransaget.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi til TV ØST.

- Vi får en anmeldelse, som vi reagerer på, siger Carsten Andersen fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han fortæller, at en 25-årig mand er blevet anholdt i forbindelse med politiaktionen. Anholdelsen foregik ifølge politiet roligt.

Ingen relation til bandekonflikter

Politiet kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle særlig meget om baggrunden for anholdelsen.

- Men jeg kan fortælle, at der er tale om nogle interne stridigheder mellem to personer, siger Carsten Andersen og understreger:

- Det har ikke noget med en bandekonflikt at gøre.

Den 25-årige skal nu afhøres, hvorefter politiets jurister afgør, om manden skal varetægtsfængsles. 

 


Nyhedsoverblik