Stor olievirksomhed revet ned efter voldsom brand: Nu vil de i gang igen

Sidste år udbrød der en voldsom brand på Avista Oil i Kalundborg, som gav store skader på raffinaderiet. Nu er virksomheden revet ned til grunden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En stor, tyk røgsky bredte sig sidste sommer på himlen ved havnen i Kalundborg, da en voldsom brand brød ud på olieraffinaderiet Avista Oil Danmarks den 24. juli.

Omkring 60 brandfolk blev tilkaldt til slukningsarbejdet på fabrikken, hvor beredskabet også skulle forsøge at begrænse eventuelle miljøskader.

Nu er oprydningen snart ved at være overstået, skriver Nordvestnyt.

quote Målet er, at Avista Oil skal i gang igen i Kalundborg

Leon Sloth Skovbo, administrerende direktør

Ifølge avisen er størstedelen oprydningen af de forholdsmæssigt set begrænsede miljøskader på og omkring Avista Oil Danmarks klaret. Men selve fundamentet står dog endnu.

Storbrand skyldes teknisk fejl

Derfor er der indhentet tilbud på at få fundamentet fjernet, og det vil ske i den nære fremtid. Når det er klaret, planlægger Avista Oil Danmarks at genopbygge raffinaderiet.

- Status er lige nu, at vi har revet ned til fundamentet, og når det er fjernet, kan vi sørge for, at grunden bliver byggemodnet, siger direktøren, som tilføjer, at der ligger en plan for genopbygning af anlægget. Den plan er dog ikke endeligt vedtaget, men målet er, at Avista Oil skal i gang igen i Kalundborg, siger administrerende direktør Leon Sloth Skovbo til avisen. 

Artiklen fortsætter under billederne:

 
  Foto: Jens Nielsen
 
  Foto: Jens Nielsen
 
  Foto: Jens Nielsen

Den administrerende direktør har tidligere oplyst til TV ØST, at politiets brandrapport viste, at det var en teknisk fejl, som var årsag til branden. Ifølge ham havde ingen medarbejdere handlet forkert.

Medarbejderne var rystede

En god håndfuld medarbejdere var på arbejde hos Avista Oil Danmark, da der udbrød brand i firmaets produktion.

Alle blev reddet ud i tide, men medarbejderne var stadig rystede efter hændelsen, fortalte administrerende Leon Skovbo dengang til TV ØST.

Thomas Hiorth
Læs også
Ingen miljøfare efter voldsom brand på raffinaderi
Thomas Hiorth
Læs også
Ingen miljøfare efter voldsom brand på raffinaderi

- Lige nu har de det ikke særlig godt, men det arbejder vi på. De er i gang med politiafhøringer, og så kommer der en krisepsykolog og snakker med dem bagefter, sagde han.

Inden den voldsomme brand var virksomheden ifølge Nordvestnyt på vej op fra en længerevarende økonomisk bølgedal og i gang med at opgradere fabrikkens produktionskapacitet betydeligt.


Nyhedsoverblik