Stor lægemangel i psykiatrien: Region Sjælland laver midlertidig løsning

Foto: TV ØST

Den eneste psykiater i Kalundborg har sagt op. Region Sjælland, som har store udfordringer med at rekruttere læger, laver midlertidig løsning.

Der er stor mangel på speciallæger i psykiatrien i Kalundborg. Faktisk er den eneste psykiater lige stoppet, så det efterlader distriktspsykiatrien uden en speciallæge til at dianogsticere patienter med psykiske lidelser.

- Jeg fandt mig selv arbejde mere og mere, og til sidst kunne jeg ikke klare det rent fagligt, siger 73-årige Hugo Jørgensen, speciallæge i psykiatri, der netop har valgt at sige op på grund af for stort arbejdspres.

Læs også Distriktspsykiatrien Kalundborg mister sin eneste psykiater

Det har nu fået Region Sjælland til at lave en midlertidig løsning med læge, der er til rådighed fire dage om ugen for distriktspsykiatriens patienter. Senere ansættes der endnu en speciallæge, der vil arbejde på deltid.

- For at kunne løse problemet her og nu, har vi ansat en læge fire dage om ugen, og så får vi yderligere en speciallæge fra 1. november. Det er et udtryk for, at vi har mangel på speciallæger i psykiatrien, og vi bliver nødt til at bruge ressourcerne bedst muligt, siger Søren Bredkjær, vicedirektør i psykiatrien i Region Sjælland, til TV ØST.

Patienter må tage til Holbæk eller Slagelse

Hugo Jørgensen efterlader sig cirka 140 patienter, der nu bliver tilknyttet en ny læge. Manglen på læger er dog så stor, at nogle af patienterne muligvis bliver nødt til at tage til Holbæk eller Slagelse for at få behandling.

- Vi prøver at rekruttere yderligere med speciallæger, så vi kan få løftet opgaverne. Alternativt må nogle borgere tage til Holbæk eller Slagelse for at få hjælp, men vi vil meget gerne udrede og behandle patienterne, som hører til Kalundborg, i Kalundborg. Derfor bliver vi ved med at søge flere læger til Kalundborg, siger Søren Bredkjær.

Ifølge vicedirektøren afhænger behandlingsstedet af, om der kommer flere læger til Kalundborg.  Trods situationen forsikrer han, at de lever op til behandlings- og udredningsgarantien med maximalt en måneds ventetid. 

05:33

Kalundborg Distriktspsykiatri har mistet sin eneste psykiater. Han har valgt at opsige sin stilling på grund af for stort arbejdspres. Foreningen Bedre Psykiatri frygter nu, at man skal til Holbæk for at få psykiatrisk hjælp.

Luk video

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App