Stor julegave til foreningen Broen

Guldborgsund Kommune har givet en ekstra julegave til Broen Guldborgsund, som hjælper udsatte børn til at deltage i fritidsaktiviteter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Guldborgsund Kommune har nemlig besluttet at øge deres støtte til Broen Guldborgsund til 200.000 kroner om året fra 2017.

- Det er vi selvfølgelig meget glade for, men det forpligter også, at kommunen har så stor tiltro til os. Vi synes selv, at vores arbejde er vigtigt. For de udsatte børn og unge er det vigtigt, at de får nogle sunde værdier, og det gør man i det frivillige foreningsliv i Danmark, siger Lau Jensen, der er Formand for den frivillige Forening Broen Guldborgsund.

Tredoblet beløb

Det er politikerne i Guldborgsund Kommune, der har besluttet, at tredoble bevillingen til den frivillige organisation.

- En af de måder, man kan opleve at være en del af et fællesskab på, det er at komme ud i foreningerne, for det er faktisk der, at mange af os er opdraget. Vi ved, hvad det vil sige at være medlem og at være en del af et fællesskab, og når du er en del af fællesskab, bliver man også et mere aktivt menneske i generel forstand, siger Martin Lohse (Guldborgsundlisten), formand for Kultur -, Turisme – og bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune.

En del af fællesskabet

13-årige Christian Lynge Larsen er en af de udsatte unge, der er blevet hjulpet af Broen Guldborgsund. Tre gange om året spiller han fodbold for Nykøbing FC, og her får han både motion og et fællesskab.

- Jeg kan virkelig godt lide sammenholdet, vi har, og så kan jeg også bare rigtig godt lide at spille bold, siger han. 


Nyhedsoverblik