'Garden of Angels' kaldes det imponerende show, der lørdag aften udspillede sig i Vordingborg.
Theater Tol var bragt op fra Belgien og gav et stort og forrygende show, der samtidig markerede slutningen på Waves Festival, der hele ugen havde kørt i Vordingborg.
Showet er inspireret af fransk-russiske Marc Chagalls (1887-1985) malerier og handler om "et bryllup, hvor det elskende par danser og flyver, totalt opslugt af hinanden," skriver Waves Festival på dens hjemmeside.
Showet varede i omkring 40 minutter, og adskillige lokale var mødt op for at se det store show.
Se uddrag fra 'Garden of Angels' i videoklippet ovenfor.