Storstrømsbroen fylder 80 år

Storstrømsbroen har set bedre tider. Men tilbage i 1937 kunne kongen og tusindvis af mennesker indvie et ingeniørmæssigt mesterværk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

I 30 år var Storstrømsbroen Europas længste med sine 3199 meter. Og det var ikke uden stolthed at kong Christian 10. indviede broen mellem Sjælland og Falste den 26. september 1937.

quote Hvor stor strategisk betydning broen havde, så man den 9. april 1940. Her fandt verdens første angreb med faldskærmstropper sted

Berit Christensen, museumsinspektør ved Sydøstsjællands Museum

Trafikmæssigt havde den stor betydning både lokalt - men også internationalt.

I mange år havde man drømt om at binde København bedre sammen med Tyskland og dermed resten af Europa, og med Storstrømsbroen blev den drøm en realitet.

Læs også
Virksomheder kæmper om at bygge 3. største bro i Danmark: Sådan kommer den til at se ud
Læs også
Virksomheder kæmper om at bygge 3. største bro i Danmark: Sådan kommer den til at se ud

- Hvor stor strategisk betydning broen havde, så man den 9. april 1940. Her fandt verdens første angreb med faldskærmstropper sted, da tyske specialstyrker dalede ned over Masnedø for at besætte det lille fort, som ligger på øen, men ikke mindst for at kontrolere Storstrømsbroen, fortæller museumsinspektør fra Sydøstsjællands Museum, Berit Christensen.

Bliver udskiftet i 2022

Med tiden blev broen med sit ene jernbanespor og smalle vejbane for trang. I 1985 aflastede Farøbroen for biltrafikken, og siden overtog storebæltsforbindelsen de mange godstog til Tyskland. 

Men i 2010 blev der indført sejlforbud under dele af broen, fordi der faldt beton ned fra vejbanen, og året efter betød revner i stålkonstruktionen, at togtrafikken blev indstillet i en længere periode.

Artiklen fortsætter under billedet.

Leveringen og montagen af den store ståloverbygning blev uden licitation givet til et britisk firma.
Leveringen og montagen af den store ståloverbygning blev uden licitation givet til et britisk firma.

I dag er det besluttet at bygge en ny Storstrømsbro med dobbelt jernbanespor. Planen er at den åbner for biler i 2022 og for togtrafik i 2023. Derefter bliver dagens fødselar revet ned.

Søndag den 24. september vil broen blive fejret ved et stort arrangement, som begynder 10.30.

Storstrømsbroen

  • Den største del af Storstrømsbroen består af cirka 60 meter lange stålbjælkefag, mens der over sejlrenden er anvendt tre overliggende stålbuer med en spændvidde på henholdsvis 102 meter, 136 meter og 102 meter. 
     
  • Igangsætningen af brobyggeriet over Storstrømmen krævede en vis politisk snilde, idet flertallet af Rigsdagens medlemmer, der kom fra Jylland og Fyn, ikke var særlig interesserede i at bruge penge på denne bro mellem Sjælland og Falster.
     
  • Anlægsloven omfattede derfor både Storstrømsbroen og Oddesundbroen, og det blev yderligere bestemt, at brobyggeriet skulle benyttes til at rette op på den skæve handelsbalance over for England. Leveringen og montagen af den store ståloverbygning blev derfor uden licitation givet til et britisk firma.


Kilde: Gyldendal.

 


Nyhedsoverblik