Det vi har sammen

Stor eftersøgning i nat: 80-årig fundet i god behold

Arkivfoto.

En ældre mand forsvandt i nat fra sit hjem i Korsør – men blev heldigvis fundet igen i god behold.

Han havde slået sig og var kold, men ellers var en 80-årig mand i god behold, da han natten til tirsdag blev fundet på havnen i Halskov i det nordlige Korsør.

Det oplyser vagtchefen ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Manden var mandag aften gået fra et plejecenter i Korsør, og politiet efterlyste kort før midnat manden på nettet.

Det fik et par unge mænd til at deltage i eftersøgningen, og de fandt manden på den gamle Halskov færgehavn.

Ifølge P4 Sjælland havde politiet rekvireret en speciel helikopter fra Jylland med varmesøgende udstyr, der skulle hjælpe med eftersøgningen – men manden blev altså fundet igen før den nåede frem til Sjælland.

Tip os Har du et godt tip?