Støtte til ejendomsmarkedet i landdistrikterne på vej

Finans Danmark og Landdistrikternes Fællesråd kommer i dag med et fælles udspil, der skal hjælpe det trængte ejendomsmarked i landdistrikterne.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Faldende priser, lange liggetider og udfordringer med at få lån. Udfordringerne er store på ejendomsmarkedet i yderområderne.

Det får nu Landdistrikernes Fællesråd og Finans Danmark til at indgå et utraditionelt samarbejde og pege på mulige løsninger, der skal give bedre muligheder for ejendomsmarkedet i yderkommunerne og dermed gøre det mere interessant at bo og flytte på landet.

-Vi har ikke altid set verden helt på samme måde. Men de steder, hvor vi kan blive enige, kan vi jo lige så godt samarbejde om nogle fælles mål. Dermed ikke være sagt, at vi kan blive enige om alt. Men nu kommer vi med et fælles udspil med nogle forslag, som det er vigtigt, at politikerne sætter fokus på, siger formanden for Landdistrikernes Fællesråd, Steffen Damsgaard, om samarbejdet.

- Hvis man vil sikre liv i landdistrikterne, så er det nødvendigt, at der er vækst og arbejdspladser, og det er en politisk opgave at skabe gode rammer for det, siger Ane Arnth Jensen, der er viceadministrerende direktør i Finans Danmark.

Nye initiativer skal styrke ejendomsmarkedet i landdistrikterne

Blandt forslagene i udspillet er:

  • Lavere omkostninger ved tvangsauktioner af ”billige” ejendomme​
  • Nedsættelse af kommunal medfinansiering ved nedrivning​
  • At folk i en begrænset periode kan få et ekstra befordringsfradrag, hvis de arbejder i yderområder
  • Udvidelse af BoligJobordningen til nedrivning med ”grønt” incitament i landzoner.

Blandt forslagene er blandt andet, at staten påtager sig en større del af udgifterne til at rive tomme slumboliger ned, sådan at det ikke udelukkende er op til den enkelte kommune.

- Vi synes, at resten af samfundet skal tage en større del af udgifterne. For nogle kommuner har mange nedrivningsmodne boliger, der kan skæmme en hel landsby, og det kan betyde, at nogle bliver skræmt fra at købe en bolig der. Det er fint, at kommunerne har et medansvar, men det er en stor byrde for mange enkelt kommuner. Det skal resten af samfundet tage et medansvar for, så vi kan få ryddet op, siger Ane Arnth Jensen.

Landdistrikernes Fællesråd er enige.

- Vi skal have fjernet "de rådne tænder" i landsbyerne. Det vil så også give ressourcer til at satse på nogle andre områder i landsbyerne som at rennovere vigtige huse og områdefornyelse, så der er pænt mellem husene, siger Steffen Damsgaard.

Ekstra pendler-fradrag

Initiativet fra Landdistrikernes Fællesråd og Finans Danmark indeholder også et forslag om, at folk fra eksempelvis hovedstadsområdet i en begrænset periode kan få et ekstra befordringsfradrag, hvis de arbejder i yderområderne.

Her i regionen vil det forhøjede befordringsfradrag blive givet til bilister, der pendler til Guldborgsund, Lolland, Odsherred og Vordingborg Kommuner.

- Det skal være med til at styrke virksomhedernes mulighed for at få arbejdskraft, og på længere sigt skal det gerne betyde, at der er flere, der vil flytte til yderkommunerne, siger Steffen Damsgaard.

1467978971_nedrivning_eskildstrup.jpg
Læs også
Få overblikket: Bliv klogere på nedrivningspuljen her
1467978971_nedrivning_eskildstrup.jpg
Læs også
Få overblikket: Bliv klogere på nedrivningspuljen her

Et tredje forslag går ud på at hjælpe de kultur- og uddannelsesinstitutioner i yderområderne, der har ønsker om at bygge og udvide. I dag er der nogle regler for, hvordan man værdiansætter de ejendomme, som betyder, at det er svært at få lov til at låne penge til at bygge nyt.

- Der er en problemstilling omkring lån til selvejende institutioner som friskoler, efterskoler, højskoler og andre uddannelses- og kulturinstitutioner som idrætscentre og museer. De skal kunne få lån til at udvide og forbedre de rammer, de har. Det er jo vigtige arbejdspladser og steder, hvor folk kommer langvejs fra – og som også på længere sigt kan få folk til at flytte, siger Steffen Damsgaard.

- Der har realkreditinstitutionerne været inde og sige, at der skal findes nogle løsninger, så de institutioner kan få de lånemuligheder, de har brug for - og det holder vi dem op på, siger Steffen Damsgaard.

Finans Danmark er enige.

- Der er noget her, vi skal have undersøgt, om der er nogle forhindringer. Det vil vi meget gerne have undersøgt, siger Ane Arnth Jensen

Boligen skal have varig værdi

Udover de fælles initiativer er der også nogle områder, hvor de to organisationer ikke er helt enige.

- Der er stadig en finansiel skævvridning, som vi skal arbejde videre med sideløbende. Vi kender eksempler på, at familier, der gerne vil flytte på landet, næsten ikke kan få lov til at låne nogle penge. Men når de så vil flytte til en større by, så kan de pludselig låne tre gange så meget, fortæller Steffen Damsgaard.

udklip.jpg
Læs også
Se tallene: Sjællændere pendler allerlængst til arbejde
udklip.jpg
Læs også
Se tallene: Sjællændere pendler allerlængst til arbejde

- Vi har øget udlånene i yderområderne de senere år. Men når vi vurderer i sådan en sag, ser vi på, at ejendommen skal have en værdi også på lang sigt. Hvis den ikke har det, så kan det betyde et afslag, siger Ane Arnth Jensen og uddyber:

- Vi bidrager jo ved at låne penge ud og jo mere liv der er i landdistrikterne, jo flere jobs, der skabes i landdistrikterne, jo flere virksomheder der etablerer sig, jo mere bidrager det til at vi kan være med til at finansiere det.

Se hele forslaget fra Landdistrikernes Fællesråd og Finans Danmark her.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyhedsoverblik