Stjal og misbrugte 82-årig kvindes dankort: Politi leder efter mand med hæfte og kuglepen

En 82-årig kvinde fra Gørlev fik stjålet og misbrugt sit dankort. Nu leder politiet efter en mand med mørk frakke.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Onsdag eftermiddag udviklede sig kedeligt for en 82-årig kvinde fra Gørlev.

Kvinden var tidligere på dagen ud for at handle i et supermarked i Algade, hvor hun benyttede sit dankort. Da hun kom hjem, henvendte en fremmed mand sig til hende og bad om hjælp til at finde vej til nærmeste læge.

Han medbragte ifølge politiet et hæfte og en kuglepen, som den 82-årige skulle skrive adressen i. Herefter forlod mandens stedet. Kort tid efter opdagede kvinden, at både hendes pung og dankort af ukendte årsager var forsvundet for hendes taske.

Efterfølgende opdagede den 82-årige, at der var hævet 4.000 kroner på hendes dankort i en hæveautomat. 

dankort_penge_ekspedition.jpg
Læs også
Pas på tasker og punge: Politiet advarer om tricktyve
dankort_penge_ekspedition.jpg
Læs også
Pas på tasker og punge: Politiet advarer om tricktyve

- Det er et meget klassisk tyveri over for en ældre medborger, og nu bruger tyvene tricket med at få vist vej til lægen. Det kunne lige så godt være til Odense eller Jylland. Det er simpelthen for at få afledt deres opmærksomhed, siger Martin Bjerregaard, kommunikationsrådgiver ved Midt- og Vestsjællands Politi, til TV ØST.

De er kommet før tid

Politiet formoder, at den 82-åriges PIN-kode på dankortet er blevet afluret i forbindelse med betalingen i supermarkedet.

- Normalt plejer tricktyvene først at komme hen på forsommeren, men de er her lidt tidligere i år, siger Martin Bjerregaard og kalder det for et stort problem.

Lokalpolitiet i Holbæk hører gerne fra personer, der har bemærket manden i supermarkedet i Gørlev. Man kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.

Manden beskrives som

  • Mand
  • Ikke etnisk dansker af udseende
  • 30-40 år
  • Kropsbygning: Almindelig
  • Hudfarve: Brun
  • Hårfarve: Sort
  • Hårlængde: Kort
  • Talte: Fremmedsprog
  • Iført: Mørk frakke
  • Medbragte: bog/hæfte samt kuglepen


Kilde: Midt- og Vestsjællands Politi

 


Nyhedsoverblik