Kommune advarer mod at bade ved flere strande efter fund af bakterier

Der er indført badeforbud på to strande i Stevns Kommune.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det lune sensommervejr er på vej tilbage, men flere badegæster på Stevns kommer til at køre eller gå forgæves, hvis de vil hoppe i bølgerne på strandene ved Lunden og Rødvig Øst.

Stevns Kommune har nemlig besluttet at indføre badeforbud på de to strande, fordi prøver fra strandene viser et for højt indhold af bakterier

- Vi har allerede taget nye vandprøver, vi forventer svar på efter weekenden, skriver Stevns Kommune på sin hjemmeside.

quote Det forhøjede indhold af bakterier skyldes ikke uheldet ved rensningsanlægget, men nok snarere den megen regn, der er faldet

Stevns Kommune

Trods badeforbud flere steder på Stevns, kan kommunen og de mange badegæster til gengæld glæde sig over, at de atter kan bade på stranden over for Solgårdsparken samt ved Ahornvej, Vejs Ende og Magleby Skov, hvor der sidste uge blev frarådet folk at bade.

Det badeforbud blev indført, fordi der fredag var et uheld på rensningsanlægget ved Strøby Ladeplads, hvilket betød, at der kom urenset spildevand ud i Tryggevælde Å og videre ud i Køge Bugt.

Skyldes muligvis regn

For at være på den sikre side nedlagde Stevns Kommune badeforbud på stranden over for Solgårdsparken og frarådede badning på strandene ved Lunden, Ahornvej, Vejs Ende og Magleby Skov. 

Artiklen fortsætter under opslaget.

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

- Vi har nu fået resultatet af de prøver, vi har taget ved de forskellige strande og kan med glæde sige, at badeforbuddet er ophævet på stranden over for Solgårdsparken. Det samme gælder vores råd mod badning ved Ahornvej, Vejs Ende og Magleby Skov, skriver Stevns Kommune og tilføjer:

- Til gengæld må vi desværre nedlægge badeforbud på strandene, ved Lunden og Rødvig Øst. Det skyldes, at de prøver, vi har taget, viser et for højt indhold af bakterier. Det forhøjede indhold af bakterier skyldes ikke uheldet ved rensningsanlægget, men nok snarere den megen regn, der er faldet.

Kloak
Læs også
Lynnedslag lammer rensningsanlæg: Afføring bliver udledt i åløb
Kloak
Læs også
Lynnedslag lammer rensningsanlæg: Afføring bliver udledt i åløb

Kommunen er ved at opdatere de skilte, der er sat op ved hver enkelt strand. Stranden ved Rødvig Øst får dog først et nyt skilt i morgen.


Nyhedsoverblik