Stevns gør forårsrent i naturen: - Vi skal have engageret så mange som muligt

Det tager naturen mere end fire år at nedbryde et cigaretskod. Derfor skal der laves forårsrengøring i naturen over hele landet - og Stevns går forrest.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Plastik, cigaretskodder og dåser.

Det er bare nogle af de ting, som 100.000 børn fra hele landet finder, når de i denne uge går til kamp mod affald i naturen.

Danmarks Naturfredningsforening står bag den årlige affaldsuge, hvor især børn skal lærer om konsekvenserne ved at smide affald i naturen, samtidig med at de samler affaldet op. Og det har man i den grad taget til sig i Store Heddinge

- Det tager over fire år at nedbryde et cigaretskod i naturen, og vi har samlet rigtig mange op. Både i tirsdags og i dag, siger Sara Beck-Jensen fra Store Heddinge Skole.

quote Det har været meget sjovt, for man får noget nyt at vide om skrald i naturen

Sara Beck-Jensen, Store Heddinge Skole

Sammen med resten af 5.c fra Store Heddinge Skole har hun deltaget i den landsdækkende affaldsuge.

- Det har været meget sjovt, for man får noget nyt at vide om skrald i naturen. Og det er jo ikke altid, at man lige ser al skraldet i dagligdagen, når man bare går forbi det. Nu ser man det mere, siger Sara Beck-Jensen.

Det går ud over dyre- og planteliv

Rasmus Elvekjær er til dagligt ansat af Stevns Kommune, og arbejder som naturvejleder.

I dag forlod han dog sine almindelige arbejdsopgaver for at hjælpe 5.c med at forstå konsekvenserne af at smide affald i naturen.

b845af2f-1840-43e1-b7df-c72e474b775d.jpg
Læs også
Elever fra Herlufsholm samler affald i skoven
b845af2f-1840-43e1-b7df-c72e474b775d.jpg
Læs også
Elever fra Herlufsholm samler affald i skoven

- Vi har blandt andet fundet noget plastik nede i søen, som der vokser alger på. De alger spiser dyrene i søen, og på den måde får dyrene alle kemikalierne fra plastikken ind i deres system, så vi forsøger at lære børnene, hvad der sker med dyr og planter, når man smider affald i naturen, siger Rasmus Elvekjær.

Alle skal gøre forårsrengøring i naturen

Stevns Kommune har grebet initiativet fra Danmarks Naturfredningsforening og har taget et ekstra skridt for at få gjort naturen forårsklar.

- Vi vil gerne hægte os på den gode ide, som Danmarks Naturfredningsforening står bag. Så vi har besluttet, at vi skal have engageret så mange borgere som muligt, siger Flemming Petersen (V), formand for plan-, miljø- og fritidsudvalget, Stevns Kommune.

For at engagere så mange borgere som muligt har udvalget valgt at udskrive en lille konkurrence mellem Stevns Kommunes 17 landsbyer.

quote Vi skal også have de voksne i gang, så nu kan alle vores landsbyer konkurrere om at have den reneste landsby

Flemming Petersen (V), formand for plan-, miljø- og fritidsudvalget, Stevns Kommune.

- Vi skal også have de voksne i gang, så nu kan alle vores landsbyer konkurrere om at have den reneste landsby. Vinderen kårer forvaltningen, for alle os politikere bor jo rundt omkring i landsbyerne, og vi går jo rigtig meget op i det, så det ville ikke være fair, hvis vi skulle udpege vinderen, siger Flemming Petersen.

Plastik tager millioner af år for naturen at nedbryde

Danmarks Naturfredningsforening har siden 2006 inviteret skolebørn med ud og gøre forårsrent i naturen, for at sætte fokus på skraldeproblemerne.

- Det affald, der er hurtigt ude af øje, er i virkeligheden det største problem. Altså en almindelig hundelort forgår jo efter et par uger i naturen. Men sådan noget som plastic kan jo tage naturen millioner af år at nedbryde, siger Michael Kruse, formand for Danmarks Naturfredningsforening på Stevns.

Stevns Kommunes engagement kan også ses på resultatet af de seneste års affaldsindsamlinger.

I 2016 blev der nemlig samlet 324 kilo affald ind i Stevns kommune. Men i 2017 lå der kun 120 kilo affald og flød.

I resten af vores region ser udviklingen sådan her ud:

 
 

 


Nyhedsoverblik