Det vi har sammen

Stevns borgmester: Vi er blevet urimeligt hårdt ramt

Mogens Haugaard Nielsen, borgmester i Stevns Foto: TV ØST

Stevns Kommune er blevet hårdt ramt af det nye takstsystem, Takst Sjælland. De kan se frem til en prisstigning på godt 40 procent.

Der sidder en utilfreds borgmester i Stevns Kommune. 

For med det nye Takst Sjælland, så er en kommune som Stevns blevet hårdt ramt. 

- Vi har den holdning, at vi er blevet urimeligt hårdt ramt. Vi er steget med godt 40 procent i pris, siger Mogens Haugaard Nielsen, borgmester i Stevns, som tilføjer, at kommunen har fået én zone i rabat med det nye takstsystem.

Fra ni til 14 zoner

Prisstigningen sker, fordi man med det nye takstsystem er gået fra at have fire prissystemer på Sjælland og øerne til nu at have ét.

Vi er blevet urimeligt hårdt ramt

Mogens Haugaard Nielsen, borgmester i Stevns

Men med det nye system er det såkaldte alle zoners princip også røget i skraldespanden. Som Eskil Thuesen, centerchef fra Movia, forklarer TV ØST, betød princippet, at man højst kunne betale op til ni zoner. Så boede du i Stevns, hvor der er 14 zoner indtil til København, så fik du fem zoner gratis. Og det er altså fortid nu.  

- Når det skal være ens, så er det klart, at der sker ændringer for nogle, lyder det fra Eskil Thuesen.

- Det ville jeg da også være træt af, hvis det var mig. 

Konsekvenser for kommunen

Men Stevns' borgmester efterlyser en forklaring.  

Når der er lagt op til en harmonisering af priserne, så synes jeg ikke, det er rimeligt

Mogens Haugaard Nielsen, borgmester i Stevns

- Når der er lagt op til en harmonisering af priserne, så synes jeg ikke, det er rimeligt, at vores borgere skal betale 5-6.000 kroner mere årligt for at tage offentlig transport, siger Mogens Haugaard Nielsen.

Derfor frygter han også de konsekvenser, det kan have for kommunen. 

- Det gør jo, at mange overvejer at tage bilen i garagen i stedet, når de skal på arbejde. Og nogle genovervejer måske Stevns som boligområde, fordi det nu er blevet så dyrt, lyder det fra Mogens Haugaard Nielsen.

- Det er vi selvfølgelig rigtig kede af. 

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App