Stephan Hansen vandt guld på lånt udstyr

Der var forhindringer på vejen for bueskytten Stephan Hansen, da han deltog i et internationalt stævne. Hans udstyr var nemlig ikke dukket op.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det blev igen til en flot førsteplads for Stephan Hansen, da han i weekenden skød sig på toppen af podiet til et stævne i Luxembourg.

Vejen dertil var dog lidt mere kringlet, end den for det meste er for Nykøbing Falster-bueskytten.

Da han landede i Luxembourg var hverken bue, pil eller andet udstyr nået frem. Så da konkurrencen startede måtte Stephan Hansen låne sig frem til en komplet bue.

Den uvante situation satte dog ikke Stephan Hansen tilbage, da han kunne skyde sig til en sikker førsteplads i kvalifikationen.

I finalerne var hans eget forsinkede udstyr nået helt frem til Luxembourg. Med det skød han sig til en samlet sejr i stævnet.

- Det var allerede mit 6. indendørs stævne i denne sæson og samtidig min 6. guldmedalje, så jeg ser frem til en forrygende indesæson, siger Stephan Hansen i en pressemeddelelse.

Guldfinalen var imod den belgiske Reginal Kools. Stephan Hansen vandt her med pointene 148-146.


Nyhedsoverblik