Stephan Hansen blev nr. 2 ved verdens største bueskyttestævne

Bueskytten fra Nykøbing Falster var tæt på at vinde 340.000 kr. i Las Vegas i weekenden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var kun ét point mellem vinderen og Stephan Hansen fra Nykøbing Falster, der kom på andenpladsen, da der i weekenden blev afholdt et kæmpe bueskyttestævne i Las Vegas.

Dermed går den 21-årige bueskytte lige akkurat glip af de 340.000 kroner, der var på højkant.

quote Når jeg får sovet på det, vil jeg være stolt og glad for min andenplads ved verdens største og mest præstigefyldte stævne

Stephan Hansen, bueskytte fra Nykøbing Falster

- Når jeg får sovet på det, vil jeg være stolt og glad for min andenplads ved verdens største og mest præstigefyldte stævne, skriver Stephan Hansen i en pressemeddelelse.

Søndag aften deltog Stephan Hansen i World Cup-finalen i Las Vegas. Her var han kvalificeret som en sikker nummer et, efter have vundet ved stævnerne i Marokko, Frankrig og USA, men også her måtte han se sig slået. Således endte Stephan Hansen som nummer fem i World Cup-finalen.  

Stævnet i Las Vegas er verdens største med 3500 bueskytter fra hele verden samlet. 


Nyhedsoverblik