Få overblikket: Statsministerens tale rummer flere konkrete tiltag

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) holdt i dag tale ved Folketingets åbning.

Lars Løkke Rasmussen holdt i dag tale ved Folketingets åbning, hvor han kom med flere konkrete tiltag. Her får du et overblik over talen.

Datoen for folketingsvalget venter statsministeren med, lyder det i hans tale ved Folketingets åbning.

Men i sin tale kom Lars Løkke Rasmussen (V) ind på mange andre konkrete tiltag, som regeringen har i sinde at sætte i gang.

Her er et overblik over regeringens initiativer:

  • På den anden side af efterårsferien vil regeringen fremlægge en ny sundhedsreform. Det betyder, at regeringen vil oprette 21 sundhedsfællesskaber, som skal bygge bro mellem sygehuset, kommunen og den praktiserende læge.
    Hvert sundhedsfælleskabet vil blive bygget op omkring ét af de nuværende akutsygehuse og i gennemsnit dække 4-5 kommuner.
     
  • Regeringen vil tilføre 2,1 milliarder kroner mere til psykiatrien over fire år.
     
  • Lars Løkke Rasmussen varslede i sin åbningstale, at regeringen vil give tilskud til psykologhjælp til unge ned til 14 år med angst og depression.
     
  • Regeringen vil afsætte 700 millioner kroner over fire år til bedre ældrepleje og til at tiltrække flere medarbejdere.
     
  • Der bliver afsat to milliarder kroner over de næste fire år til styrke vejen fra folkeskole til faglært. Pengene skal blandt andet gå til at opgradere folkeskolens praktiske fag og øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne.
     
  • Regeringen vil fremlægge en række lovforslag på baggrund af de politiske aftaler, som blev lavet om regeringens strategi, der skal gøre op med parallelsamfund. Der blev igangsat 20 tiltag, som er forankret i syv politiske aftaler.
     
  • Regeringen vil skærpe straffene for bandekriminalitet og skyderi i det offentlige rum.
     
  • Den 3. oktober 2018 vil regeringen fremlægge et udspil, som skal gøre det lettere at tiltrække medarbejdere fra lande som USA, Canada, Singapore og Japan.
  • Om 12 år har regeringen et mål om at lukke for salget af nye diesel- og benzinbiler. Om 17 år skal hver eneste nye bil i landet være en elbil eller anden form for nul-udledningsbil.

Læs hele statsministerens tale her:

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App