Gjorde daværende Bjergsted Kommune nok for at hjælpe Jean Rasmussen efter de seksuelle overgreb, som hendes stedfar udsatte hende for i årevis, da hun var barn?
Var det et brud på menneskerettighedskonventionen, at kommunen ikke fjernede Jean Rasmussen fra familien, da de blev bekendt med, at der muligvis fandt overgreb sted?
Vi mener, at det er en tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens artikel tre, som netop beskytter børn, der er udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling
Det er nogle af de spørgsmål, som Østre Landsret onsdag tager stilling til. Ifølge Jean Rasmussens advokat, er der ingen tvivl.
- Vi mener, at det er en tilsidesættelse af menneskerettighedskonventionens artikel tre, som netop beskytter børn, der er udsat for umenneskelig og nedværdigende behandling, siger Marc Jørgensen, advokat hos Elmer Advokater.
Fik hende ikke væk fra stedfaren
Jean Rasmussen stedfar blev dømt skyldig i det seksuelle misbrug ved byretten i 2013 og i landsretten i 2014. Han endte med at få et år og tre måneders fængsel.
Overgrebene fandt sted fra Jean Rasmussen var omkring otte år i 1994 og til 1998.
I løbet af de år betroede Jean Rasmussen sig til en nabo om overgrebene, og kommunen blev bekendt med mistanken om det seksuelle misbrug. Der blev iværksat møder med familien, men ifølge akter fra sagen, som TV ØST har fået indsigt i, blev der aldrig gjort noget for at fjerne Jean Rasmussen fra overgrebene.
Det er det, som Jean Rasmussen mener, er en klar fejl.
- Allerede fra starten mener jeg, at de (kommunen, red.) burde have politianmeldt min stedfar. For hvis man allerede mener, der er overskredet nogle grænser, så skal man som sagsbehandler ikke tænke, at så er der ikke beviser, siger Jean Rasmussen.
Desuden mener hun, kommunen burde have sørget for, at stedfaren ikke kunne omgås hende.
- De har ikke sørget for, at han ikke stadig var omkring mig, siger hun.
Mener man handlede efter gældende lov
Hendes sag mod Bjergsted Kommune, der i dag hører under Kalundborg Kommune, er principiel, og det er derfor sagen er for Østre Landsret.
For det er første gang, at en dansk domstol skal tage stilling til en kommunes ansvar for indgriben i forhold til overgreb i egen familie og altså ikke i en plejefamilie.
Ifølge Kalundborg Kommune, der er stævnet i sagen, har kommunen handlet korrekt efter de dengang gældende regler.
- Når vi kigger tilbage i sagsakterne, så er vores vurdering, at Bjergsted Kommune handlede korrekt efter de regler, som gjaldt i 1994, siger Mette Heidemann, direktør for skole- og familieområdet i Kalundborg Kommune til TV ØST.
Dengang handlede man ud fra det såkaldte mindsteindgrebsprincip, hvilket betød, at man forsøgte at løse problemstillingerne i familien.
- Reglerne var helt anderledes dengang. Bistandsloven, som gjaldt i 1994, arbejdede ud fra et mindsteindgrebsprincip, som handlede rigtig meget om at styrke familierne. Dengang var familierne det primære, hvor nutidens sociallovgivning i langt højere grad tager udgangspunkt i barnets tarv, forklarer Mette Heidemann.
Artiklen fortsætter under indslaget.
Forældelse ophævet
Sidste år gav Østre Landsret de såkaldte Skælskør-piger medhold i, at Slagelse Kommune burde have grebet ind, da pigerne blev udsat for overgreb og seksuelt misbrug i plejefamilien.
Jean Rasmussen er en af flere børn, der efter forældelsesfristens ophævelse 1. april i år har mulighed for at få sin sag prøvet i retten, selvom det seksuelle misbrug fandt sted for en del år siden.
Det betyder, at der ingen forældelse er i forhold til krænkerens strafansvar. Men det betyder også, at der heller ingen forældelse er i forhold til myndighedernes ansvar i sådanne sager.
Derfor kan dommen få stor betydning for andre lignende sager.
Herunder kan du læse hele Jean Rasmussens historie:
