Stadig uvist hvorfor Søbadet Venedig brændte

Politiet undersøger stadig, hvordan der opstod brand på Søbadet Venedig i Holbæk Fjord.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Udbrændt træ og ødelagte bygninger var synet, der tirsdag mødte de forbipassende ved søbadet Venedig i Holbæk. Omkring klokken 23.30 mandag nat modtog brandvæsnet meldinger om flammer i Søbadet.

Området blev afspærret, så politiet tirsdag kunne foretage undersøgelser på stedet.

Men det var ifølge Midt- og Vestsjællands Politi meget vanskeligt at foretage en grundig undersøgelse på grund af de kraftige brandskader og risikoen for sammenstyrtning.

Branden er opstået i den østlige del af søbadet, men politiet kan ikke sige, om der er tale om en brand opstået som følge af elektriske installationer eller om branden er påsat.

Politiet er fortsat interesserede i at høre fra vidner eller andre, der kan bidrage med oplysninger til sagen. Ring på telefon 1-1-4.


Nyhedsoverblik