Det vi har sammen

Spritbilist uden kørekort kører af motorvejen

Det viste sig også, at den 45-årige var frakendt kørekortet, og at den bil, han kørte i, var teknisk afmeldt og ikke forsikret. Foto: TV ØST

​En 45-årig mand fra Haslev kørte sent mandag uden kørekort og med en promille langt over det tilladte på Sydmotorvejen.

Sent mandag modtog Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om en mulig spritbilist, der kørte på Sydmotorvejen.

Derfor rykkede en politipatrulje ud og forsøgte at standse bilisten nær afkørsel 37 ved Rønnede.

Men i flugten på afkørselsrampen skred bilisten ud i rabatten, hvor han ramte et træ. Og standsede.

Føreren af bilen var en 45-årig mand fra Haslev, og da han pustede i alkometertest, viste det, at han havde en promille, som ifølge politiet var højere end det tilladte.

Det viste sig også, at den 45-årige var frakendt kørekortet, og at den bil, han kørte i, var teknisk afmeldt og ikke forsikret.

Han blev derfor anholdt og sigtet for spirituskørsel, kørsel i frakendelsestiden og for at køre i en uindregistreret bil uden forsikring.

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App