Spritbilist drønede rundt med forkerte nummerplader

Politiet standsede i nat en 31-årig mandlig bilist på Holbækmotorvejen, som var påvirket af spiritus og narkotika.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En 31-årig mandlig bilist fra København var i nat kommet langt hjemmefra med alkohol i blodet og et par forkerte nummerplader, som ikke burde sidde på bilen.

Og klokken 01.35 fattede betjente fra Midt- og Vestsjællands Politi mistanke og valgte at anholde manden.

Det viste sig, at den 31-årige både var påvirket af spiritus og narkotika, hvorfor han fik udtaget en blodprøve. Ved nærmere gennemsyn, politiet også et ekstra sæt nummerplader i bagagerummet og en ulovlig kniv.

Den anholdte er løsladt efter afhøring hos politiet, og sagen bliver senere behandlet i retten.


Nyhedsoverblik