Spiritus- og narkotikakontrol hele næste uge

Fra fredag er en landsdækkende indsats for at fange påvirkede bilister gået i gang over hele landet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det siger sig selv, men...

Sæt dig ikke bag rattet, hvis du har fået en tår over tørsten eller det, der er værre.

Det er naturligt for de fleste, men de, der måtte være i tvivl om trafikreglerne, kan måske se frem til en samtale med nogle uniformerede herrer i den kommende tid.

Fredag begyndte en national politiindsats mod spiritus- og narkotikakørsel. Alene spirituskørsel har gennem de seneste fire år kostet næsten 130 livet og været skyld i, at flere end 950 er kommet alvorligt til skade.

quote Hvis man er det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå

Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter

- Spritkørsel er uacceptabelt, og noget som et markant flertal af danskerne tager afstand fra. Men trods det er der fortsat nogle trafikanter, der ikke har forstået budskabet. Målet med vores kontroller er at få dem stoppet, før de skader sig selv eller andre, siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Selv let spirituspåvirkede bilister har en cirka ti gange højere risiko for at komme til skade, og den bliver kun højere, som promillen stiger.

- Vi ved fra undersøgelser, at alt for mange sætter sig bag rattet, selv om de er i tvivl om deres promille. Det betyder desværre ulykker på vejene, hvor personer kommer til skade eller mister livet. Hvis man er det mindste i tvivl om sin promille, bør man lade bilen stå.

Rigspolitiets kampagne slutter 11. juni.


Nyhedsoverblik