Spiritus bag voldsomt uheld på motorvej

Der var spiritus indblandet i et voldsomt uheld på Sydmotorvejen søndag formiddag, hvor en bilist mistede herredømmet over sin bil og endte på en mark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Ingen kom noget til, da føreren af en bil søndag formiddag mistede herredømmet over sin bil endte i et meget voldsomt færdselsuheld, hvor bilen rullede rundt flere gange på en mark.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV ØST.

Uheldet skete lige nord for afkørsel Bregentved nær Haslev.

- Føreren af bilen var påvirket af alkohol, og det har givetvis spillet en rolle i, hvorfor uheldet opstod, siger vagtchef Jesper Lovmand til TV ØST.

Heldigvis kom hverken bilens 25-årige fører eller hans passager til skade ved hændelsen. De blev dog begge i ambulance kørt til kontrol på sygehuset efter uheldet.

Sydmotorvejen var spærret i den ene vognbane, mens der blev ryddet op, men den lukkede vognbane påvirkede ikke ferietrafikken mærkbart.


Nyhedsoverblik