Det vi har sammen

Spidskandidat i Holbæk: Det fjerner fokus fra det egentlige problem

- For mig handler det ikke om personer. Det handler simpelthen om politik. Om to forskellige projekter. For Socialdemokratiet er retningen sat. Vi vil sørge for, at der kommer styr på økonomien igen - blandt andet ved at hæve skatten, og der skal være fokus på velfærd, siger Christina Krzyrosiak Hansen.

To markante profiler fra Socialdemokratiet i Holbæk Byråd vil danne deres egen lokalliste. Og det ærgrer byrådsmedlem, Christina Krzyrosiak Hansen (S).

To socialdemokrater fra Holbæk Byråd genopstiller ikke for partiet til byrådsvalget i november. 

Men det er ikke, fordi deres navne ikke vil stå på stemmesedlerne. For Sine Agerholm og Finn Martensen har nemlig lavet en lokalliste. 

Og det ærgrer da byrådsmedlemmet fra Holbæk, Christina Krzyrosiak Hansen (S). 

- Det er naturligvis altid ærgerligt, når to tidligere socialdemakrater vælger ikke længere at have lyst til at være det. Men det må man respekterem siger Christina Krzyrosiak Hansen til TV ØST.

- Men jeg er endnu mere ked af, at det rent faktisk har fjernet fokus fra det egentlige problem, vi har i Holbæk, som er den meget uheldige økonomi. 

Det handler om politik

Det er to markante profiler, der har forladt dit parti. Hvad er forklaringen på, at det er gået så dårligt mellem jer?

- For mig handler det ikke om personer. Det handler simpelthen om politik. Om to forskellige projekter. For Socialdemokratiet er retningen sat. Vi vil sørge for, at der kommer styr på økonomien igen - blandt andet ved at hæve skatten, og der skal være fokus på velfærd, siger Christina Krzyrosiak Hansen.  

Hvordan vil du genskabe roen i partiet? 

- Siden påsken, hvor Sine Agerholm gik ud i avisen med ret voldsomme angreb, har der været uro på partilinjen. Men det er der ikke mere nu. Og Socialdemokratiet er klar til at gå ind i den kommende valgkamp, vi er klar til at præsentere vores kandidater, men vigtigst af alt er vi klar til at være det politiske lederskab, som den her kommune har brug for, siger hun. 

Christina Krzyrosiak Hansen er spidskandidat til borgmesterposten i Holbæk til valget i november. 

Læs også Socialdemokrater fra Holbæk danner ny lokalliste

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App