Det vi har sammen

Spidskandidat: Eleverne bliver invalideret af inklusionsstrategien

Borgmesterkandidaterne i Kalundborg Kommune mødtes her til aften til valgdebat i Snertinge. Foto: TV ØST

I aftenens udgave af 'Dit Valg' debatterede de to borgmesterkandidater blandt andet emner som inklusion og lærermangel, som er en stor udfordring i Kalundborg Kommune.

Det lugter af et genvalg i Kalundborg Kommune.

De fem borgerlige partier peger nemlig alle på Martin Damm (V) som blivende borgmester. Derudover har de allerede lavet en fælles aftale om et valgforbund.

Alligevel deltog borgmesteren her til aften i TV ØSTs valgprogram ’Dit Valg’, hvor han debatterede med spidskandidaten Gunver Jensen (S) i DagligBrugsen i Snertinge.

96 procent skal inkluderes

Det helt store tema i udsendelsen handlede om inklusion og lærermangel.

I december 2016 blussede debatten om børn med særlige behov, der undervises i en almindelig folkeskoleklasse op.

Mange forældre mener ikke, at kommunen gør nok for at finde de rette tilbud til børnene. Og de er utilfredse over sagsbehandlingstiderne.

Foreningen Bedre Psykiatri kalder inklusionen i kommunen en spareøvelse, der tager for lidt hensyn til det enkelte barn.

I dag skal 96 procent af alle elever i Kalundborg Kommune gå i en almindelig skoleklasse. En inklusionsstrategi som begge kandidater er enige i fungerer fint, men så alligevel ikke.

75 procent af lærerne oplever, at der er elever i klassen, der ikke får den rette hjælp til at håndtere inklusionselever, som de har brug for. Og 50 procent af lærerne mener, de ikke har de tilstrækkelige kompetencer til at klare opgaven.

Får det ikke alarmklokkerne til at ringe?

- Vi skal huske den situation, vi kom fra. Der var vi Danmarksmestre i eksklusion, siger Martin Damm (V) og fortæller, at Kalundborg Kommune har været den kommune i landet, der har inkluderet færrest i normalskolen.

- Vi var helt oppe kun og have 88% af børn, der gik i en normalskole. Så har vi lavet en inklusionsstrategi, som vi er blevet rost af lærerforeningen for, fordi vi ikke flyttede børn ud af specialtilbud over i skolen. Vi lod dem vokse stille og roligt ud af de tilbud, de gik i, og så startede vi med de nye klasser, siger han og påpeger, at kommunen i dag er nummer fem i Danmark til at inkludere færrest.

Får ikke nok hjælp

Vi har ikke været dygtige nok til at kommunikere om, hvad der skal ske. 

Martin Damm (V)

På trods af, at Kalundborg Kommune er blevet endnu bedre til at inkludere inklusionsbørn i folkeskolen, så er det ikke ens betydende med, at det kører for dem i klasserne. Flere lærer siger nemlig, at de ikke får den nødvendige hjælp til at inkludere børn med særlige behov. Ligesom der er flere eksempler på, at inklusionsbørnene er endt det forkerte sted.

- Vi har ikke været dygtige nok til at kommunikere om, hvad der skal ske. Og så er der mange, der har haft frustrationer over, man ikke har forstået, hvad der skal ske. Hver en krone er flyttet ud hos børnene, men vi har haft den udfordring - at vi har ikke været i ordentlig dialog med forældrene. Så skal vi også se på, at der er nogle børn, der har gået det forkerte sted, og det er vi jo nødt til at håndtere, siger Martin Damm (V).

  Foto: TV ØST

Gået for stærkt

De bliver simpelthen invalideret af det her.

Gunver Jensen (S)

Gunver Jensen (S) mener ikke, at kommunen er gået for langt med deres inklusionsstrategi. Der hvor problemet er opstået er ifølge hende fordi, det er gået for hurtigt.

- Inden vi startede inklusionsstrategien, var der 600 elever i vores specialskoler. I dag er der 300. det betyder, det er gået for hurtigt, og det er det for de børn, som er kommet ind og er inklusionsbørn. Men det er også gået for hurtigt for dem, der er i den almindelige folkeskole. Der er ingen tvivl om, at der er rigtig mange lærere og elever, der synes, det er en hård nød at knække. Og jeg tænker særligt på dem, som er kommet forkert ind, som vi som kommune er alt for længe om at få fjernet fra den almindelige skole og få puttet ud i de tilbud, de så har behov for. Jeg tænker både eleven og familien. De bliver simpelthen invalideret af det her, siger hun.

  Foto: TV ØST

Lærermangel løser ikke konflikten

Et andet stridsemne, som bestemt ikke løser konflikten med inklusionsbørn, handler om lærermangel.

Ifølge Martin Damm (V) er en af årsagerne til problemet med lærermangel i Kalundborg Kommune, at man tidligere har valgt at lukke en læreruddannelse. Derfor har han valgt at få 15 personer med en akademisk uddannelse i for eksempel engelsk til at erstatte folkeskolelærerne.

Kan det erstatte en rigtig lærer?

Det kommer de jo til, fordi de bliver jo netop uddannet folkeskolelærer. Men vi kan jo ikke sidde og surmule og konstatere, at vi ingen lærer kan have. Vi er jo nødt til at gøre noget, og der har vi valgt at investere på denne her måde, og det tilfører også skolerne andre kompetencer, siger han.

Hvis det stod til Gunver Jensen (S) ville hun løse problemerne med lærermangel i kommunen på en helt anden måde – nemlig med rutinerede folk.

- Der er mange af vores pensionerede lærere, som vi faktisk godt kunne bruge. Vi kunne godt lave nogle aftaler med dem om, at de kunne komme ind og være vikar, timelærer eller mentor for nogle af dem, der var i skolerne. Det kunne være en overgangsordning. Jeg tror faktisk både, det var en god idé for de pensionerede lærere og for skolerne. Det er i hvert fald nogle, der har den pædagogiske uddannelse, lyder det fra Gunver Jensen (S).

 

Tip os Har du et godt tip?