Det vi har sammen

Sparekasse smider millioner af kroner i nyt oplevelsescenter

Sådan så noget af det gamle besøgscenter Vej- og Bromuseum ud. Foto: TV ØST

Sparekassen Sjælland stiller flere millioner kroner til rådighed, så Andelslandsbyen kan indrette nyt besøgscenter i det tidligere Vej- og Bromuseum.

De er glade hos oplevelsescenteret Andelslandsbyen Nyvang i Holbæk.

For takket være en økonomiske opbakning og et nyt partnerskab med Sparekassen Sjælland, bliver det nu muligt for Andelslandsbyen Nyvang at indrette et moderne besøgscenter i det gamle Vej- Og Bromuseums bygning. 

- Det er glædeligt. Det giver os mulighed for, at vi kan få en professionel ankomst. Vi får bedre parkeringsfaciliteter, og vi kan møde publikum med butik og udstillinger, siger Keld Grinder-Hansen, direktør for Andelslandsbyen Nyvang, til TV ØST.

Vi har planerne, så nu skal vi bare i gang med håndværkerne

Keld Grinder-Hansen, direktør for Andelslandsbyen Nyvang

Sparekassen Sjælland stiller tre millioner kroner til rådighed. Arbejdet med at indrette besøgscentret og omlægge parkeringspladsen mellem det tidligere museum og Nyvang går i gang med det samme.

- Det går i gang så hurtigt som muligt. Vi har planerne, så nu skal vi bare i gang med håndværkerne, siger Keld Grinder- Hansen, der forventer, at besøgscentret er færdigt i løbet af sæsonen. 

Her kommer der snart et nyt besøgscenter. Foto: TV ØST

Læs også Små sorte dukker skaber debat på Holbæk Museum

Holbæk Kommune overdrog i 2016 Andelslandsbyen Nyvang det nedlagte Vej & Bro Museums bygning, der ligger ved siden af Andelslandsbyens område.

Det nye besøgscenter skal styrke fortællingen om andelstidens livsformer, livsvilkår og produktionsforhold.  

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App