Sort trøje magen til Emilies fundet

En kvinde og hendes barn har fundet en sort iturevet trøje med blonder ved Isbådsmusset på Halskov Rev. Trøjen er magen til den Emilie Meng bar, da hun forsvandt.

Rettelse klokken 11:30 d. 27.07.16: 

Politiet har ganske vist fået indleveret en trøje, men den er ikke magen til teenagerens, oplyser politikommissær og efterforskningsleder Marianne Roe.
Læs mere her: http://www.tveast.dk/artikel/politiet-vi-har-ikke-faaet-en-sort-troeje-m...

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har fået indleveret en sort trøje med blonder, som er revet i stykker. Trøjen blev fundet i mandags af en kvinde og hendes barn.

Det skriver Sjællandske i dag.

Den sorte blondetrøje blev fundet i nærheden af Isbådsmusset på Halskov Rev, der ligger omkring tre kilometer væk fra Korsør Station, som er sidste sted den savnede Emilie Meng er blevet set.

Politiet vil hverken be- eller afkræfte over for Sjællandske, om der kan være tale om Emilie Mengs trøje, men efterforskningsleder ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Marianne Roed, bekræfter at politiet har fået indleveret en sort trøje, og at den heller ikke er den første.

- Vi har fået flere trøjer indleveret. Desværre har ingen givet noget, siger Marianne Roed til Sjællandske.

Fordi sagen stadig er åben, vil efterforskningslederen ikke give detaljer om efterforskningen, og derfor vil hun altså heller ikke kommentere på, om trøjen indeholder spor af Emilie Meng.

Marianne Roed opfordrer stadig alle til at henvende sig til politiet, hvis de mener, at have set noget.

Der kan rettes henvendelse til politiet på 114.

 

Her er hvad vi ved om sagen:

 

Tip os Har du et godt tip?

Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App
Hent vores nye TV ØST Play App