Yousee har problemer med tv-signalet i store dele af landet.
Både på Sjælland, Fyn og flere steder i Jylland melder tv-seere på Twitter og Facebook, at de har sort skærm derhjemme.
Og det skete vel at mærke blot en time før dronningen traditionen tro talte til nationen fra Amalienborg.
Tine Gutfelt, der er pressekontakt hos Yousee, har endnu ikke overblik over, hvor mange husstande, der er ramt.
- Men vi arbejder på højtryk på at løse problemet. Indtil da kan man streame tv-kanalerne via vores app, siger hun.
Problemet forventes løst klokken 21.30. Få status på driften hos Yousee her:
https://kundeservice.yousee.dk/driftsinformation/liste/details?fas_id=20161231-007600